Professor Higgins, Peter Secher Schmidt

Peter Secher 300Foto: Lene Memborg

Forberedelserne til 7-kantens Sommerspil 2012, ”My Fair Lady”, er allerede i gang. Inden sidste forestilling på årets ”Syv Brude til Syv Brødre”, havde vi besøg af hovedrolleindehaverne, der skal stå på scenen næste sommer, nemlig Peter Secher Schmidt, København, der skal spille professor Higgins og Trine Jepsen, Herning, der skal spille blomsterpigen, Eliza Doolittle.

Peter Secher Schmidt er et meget alsidigt menneske, idet han udover at arbejde på scenen som skuespiller arbejder  som sanger, stemmeinstruktør, indlæser  lydbøger og lægger stemme til utallige tegne- og reklamefilm. Han er 48 år, har ingen uddannelse fra en skuespiller- eller teaterskole, men har været i ”mesterlære”, som han selv siger. Peter arbejder freelance, og han har de sidste 16 år ernæret sig inden for skuespillerfaget.

Inden da tog Peter en bankuddannelse og var i bankverdenen i 10 år. Han havde spillet og leget teater som lille, og den 1. januar 1992 opsagde han sit job i banken, for det var slet ikke den vej, han ville gå. De næste fire år tjente han lidt ved at spille teater, og i 1995 kom han med som èn af de 41 i ensemblet i musicalen ”Miss Saigon” på Østre Gasværk. Desuden var han understudy til den mandlige hovedrolle. Forestillingen gik i 1½ år.
For hele tiden at have kalenderen fyldt op med opgaver, er det vigtigt med et godt netværk indenfor de forskellige sjangrer.  

7-kanten er ikke et ukendt land for Peter, idet han har haft store roller i Sommerspillet,, ”Jomfruburet” i 1993, ”The King and I” i 1994 og ”Farinelli” i 1995. Andre Sommerspil og teatre har også haft fornøjelsen af, at se Peter på scenen.
- Livet som skuespiller, om det er amatørteatre eller på et professionelt teater, er ikke lutter lagkage, udtaler Peter.
- Det er hårdt arbejde med mange prøver, tingene bliver ændret undervejs, og man skal til hver forestilling være spændt op, så man kan yde sit ypperste, hvilket publikum forventer og fortjener.   
I 1999 var Peter med i en teateropsætning i Sverige. Han forsøgte sig først med at tale dansk/svensk, men det var ikke så godt. Han fik så et intensivt svenskkursus på tre måneder, og så gik det strygende med hele rollen på svensk.
- Svenskerne er meget mere disciplinerede end danskerne – også i teatersammenhæng, slutter Peter Secher Schmidt samtalen.

Til efteråret kan vi se Peter på dansk tv i en filmopsætning, der hedder ”Broen”.

Peter Secher Schmidt har et så stort og alsidigt repertoire, at jeg vil anbefale at gå ind på hans hjemmeside og læse mere. www.Psecher.dk

Sponsorer

Guldsponsorer:
Sølvsponsorer
Øvrige sponsorer:
Sponsorerne skifter - besøg en sponsor - tryk på logoet.

Se alle vore sponsorer -
klik her

Nyhedsmails






Joomla : 7-Kanten - den vestj

Søgning her på sitet