
Læs om det afholdte intromøde for scenebyggere
Med introaftenen i Grydvad gik startskuddet til Årets Sommerspil My Fair Lady. Mellem 50 og 60 medlemmer havde fundet til Grydvad. Der var adskillige nye deltagere, og det er altid dejligt at se nye ansigter i vores forening.
Formand for Sommerspillet, Benny Qvist, indledte aftenen med at byde velkommen og fortælle lidt om årets Sommerspil. Det er en decideret sællert, vi har med at gøre. Iflg. formanden har han aldrig haft så mange henvendelser om billetter, som i år. Forhåndsinteressen er stor for denne klassike musical.
Derefter fik scenemester Bjarne R. Jensen ordet. Han gennemgik Alice Mikkelsens model af scenen i detaljer og de tekniske finurligheder, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.
Kirsten Tandrup fortalte om mulighederne for at købe profiltøj. Det kommer i år til at foregå på nettet.
Aftenens deltagere fik så mulighed for at skrive sig på som scenebyggere, scenemalere, regi og øvrige og naturligvis om de ville på dag- eller aftenholdet. Dagholdet begynder den 8. marts kl. 0830 i Grydvad med kaffe og rundstykker, hvorefter Evald sætter i gang. Aftenholdet begynder efter Børneteaterfestivalen, som finder sted den 24. og 25. marts.
Og så var der kaffe og hygge resten af aftenen.
Benny Qvist var glad for fremmødet og aftenens forløb. Det var som han udtrykker det:
- Alt i alt en supergod aften og et flot fremmøde, som tegner godt for My Fair Lady.
Skulle du endnu ikke have tilmeldt dig, så kan du sagtens nå det endnu ved at henvende dig til Benny Qvist på tlf. 2020 3224 mail
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
eller Bjarne R. Jensen på tlf 2666 6251 eller mail
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Du behøver ikke være handyman, handywoman eller håndværker, vi er glade for din hjælp med det du kan. Sammen kan vi nemlig det hele.
Please wait...